På Broholm arbejder vi hårdt på at øge sammenholdet i klubben.
Dette gør vi blandt andet ved at arrangere en masse aktiviteter for klubbens medlemmer. For at kunne gennemføre disse forskellige arrangementer, har vi brug for hjælpere i alle afskygninger. Det kan være alt lige fra at bage en kage til at få cafeteriaet op og køre, etc. Der er opgaver både for hestekyndige og ikke-hestekyndige!
I menuen til venstre kan I se hvilke aktiviteter der bliver planlagt i løbet af året. Vi vil løbende opdatere kalenderen, således at I altid vil kunne holde jer orienteret om hvad der kommer til at ske.
For at få flere hjælpere til disse arrangementer, vil vi prøve at oprette en liste med mulige hjælpere, der kan kontaktes inden et arrangement. Bliver man skrevet på denne liste, forventes man ikke at hjælpe hver gang.
Er man interesseret i at hjælpe til kommende arrangementer, så skriv en mail til info@broholm-rideklub.dk med oplysninger om navn, kontaktoplysninger og evt. hvis der er bestemte opgaver man vil hjælpe med.
Vi håber at rigtigt mange vil være med til at hjælpe klubben videre og styrke sammenholdet i klubben!
Med venlig hilsen Heidi Bech (Emma), Heidi Andersen ”Futte” (Mathilde), Lotte Hansen (Signe) og Max Nørgård Sørensen (Tulle og Frede)
|