I weekenden d. 28. og 29. November 2009 drog et hold ryttere fra Broholm til Hestehavens Rideklub i Bogense, for at ride om distrikt 7's holdmesterskab i dressur.
Holdet bestod af Berit Ærensgaard på Oberon, Natalie Hauglund på Lykkehøjs Hermes, Mette Hindkjær Madsen på Cypresgårdens Macon, og Alexandra Hoeck på Ds' Dolce Mazarati.
Efter en lang dag hvor hele 12 hold kæmpede hårdt om titlen, kunne holdet fra Broholm køre tilbage mod Broholm med et mesterskab i bagagen!
Det var tæt løb, Broholm vandt mesterskabet med et gennemsnit på 67,87 %, på andenpladsen kom holdet fra Årslev/Sdr. Nærå Rideklub med et gennemsnit på 67,63 % og tredjepladsen gik til hjemmeholdet fra Hestehavens Rideklub hold 3 med et gennemsnit på 67,11 %
Stort Tillykke!!!!
Tidligere på året vandt Natalie Hauglund desuden de individuelle Fynsmesterskaber for junior/youngrider, også stort tillykke med dette mesterskab!
|