Broholm Hestecenter, som ejer faciliteterne, byder på optimale forhold for hest og rytter. Hele 46 store, flotte bokse samt et vandspiltov med varmt vand, hestesolarium og velindrettet og opvarmet sadelrum. Dertil 3 udendørs dressurbaner og 1 udendørs springbane. Indenfor er der 2 ridehuse bygget i lærketræ med stort lyskip.
Kortsiden i det store ridehus er udformet som opvarmet rytterstue med trådløst internet, tv og køkken.
Langsiden i det store ridehus, der vender ud mod den gamle slotspark, er beklædt med lysplader, så man fra hesteryggen kan nyde synet af det historiske parkanlæg... nytænkning med et helt specielt miljø og med suveræne rideoplevelser til følge.
Imellem de 2 ridehuse findes der en stor skridtmaskine med fast gummibund.
|